Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Medicin

Psykisk sygdom behandles ofte med en kombination af medicin og samtaleterapi.

Din medicin

Medicin for psykisk sygdom påvirker os hver især forskelligt. Derfor vil du måske opleve, at din behandler ændrer på din medicin undervejs i dit forløb.

Din behandler kan fx spørge

  • Har du før fået medicin for psykisk sygdom?
  • Tager du medicin for anden sygdom?
  • Er der bivirkninger, du vil have svært ved at leve med?

Bivirkninger

Nogle oplever bivirkninger som fx kvalme eller træthed. I de fleste tilfælde aftager bivirkningerne efterhånden som kroppen vænner sig til medicinen.

Hvis bivirkningerne er voldsomme — eller varer ved — er det vigtigt, at du taler med din behandler om det.

Fungerer medicinen ikke, skal man ikke stilles sig til tåls med det – det er vigtigt at afprøve forskellige typer, til man finder det præparat og den dosis, der virker bedst og har færrest bivirkninger.

Søg råd, hvis du overvejer at stoppe med at tage medicinen — eller ønsker at ændre noget. Ophør med medicin er en af de hyppigste årsager til, at man igen bliver syg eller får det værre.

Hvad kan jeg selv gøre?

Lav en liste over den medicin, du i forvejen tager. Skriv også håndkøbs- og naturmedicin på listen. Tag den med til samtalen. Du kan også udskrive medicinlisten fra din patientjournal på Sundhed.dk.

Tips til pårørende

Som pårørende kan du tilbyde den syge din hjælp til at:

  • Han/hun kan holde fast i den aftalte behandling — fx tage sin medicin og/eller møde op til samtaler.
  • Han/hun får talt med sin behandler eller læge, før ophør med medicin – eller ændringer.

Siden er sidst opdateret 21-12-2018



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt