Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Pårørende- og familiesamtale

Vi ved af erfaring, at støtte i hverdagen, gør det lettere at komme sig over psykisk sygdom. Derfor får du tilbud om, at vi inviterer dine nærmeste pårørende ind til en samtale.

Din behandler kan fx spørge

  • Hvem betragter du som nærmeste pårørende?
  • Er der børn eller unge under 18 år i familien?

Familiesamtale

Har du børn, får du tilbud om en særlig familiesamtale. Den raske forælder — eller en anden person, tæt på barnet — deltager typisk også i samtalen.

Vi fortæller om sygdom og behandling på en måde, der er tilpasset barnets alder.

Børn kan også få tilbud om at deltage i PsykInfos grupper for børn, der har en mor eller far med psykisk sygdom.

Vi spørger ind til jeres hverdag

  • Hvordan klarer I — voksne og børn — den aktuelle situation?
  • Hvem kan barnet tale med, når det er svært derhjemme?
  • Har I brug for støtte?

Hvad kan jeg selv gøre?

Fortæl din ægtefælle, veninde eller en anden af dine nærmeste om din situation:

Spørg om — og tag imod — hjælp.

Sig ja til, at der afholdes pårørende- og familiesamtale.

Hvis du ikke ønsker, at vi taler med dine pårørende

Vi har tavshedspligt og må kun fortælle dine nærmeste om din sygdom og behandling, hvis du giver os lov til det.

Tips til pårørende

  • Du kan finde inspiration til, hvordan du kan støtte op om behandling og forebyggelse i MinVej.dks sektion for PÅRØRENDE. Her finder du også information om støtte til dig selv og familiens børn.
  • Ønsker den syge ikke, at du bliver inddraget i forløbet, kan du få generel viden om psykisk sygdom og behandling i lokalpsykiatrien — og læse mere på MinVej.dk.

Siden er sidst opdateret 20-5-2019



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt