Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Tilbud til dig som er pårørende

Det kan være svært at være pårørende til en, som lider af Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), da det er en lidelse, som kan påvirke hele familien.

På ATT vil vi gerne hjælpe dig.

Du kan få information om PTSD samt individuel støtte, råd og vejledning.

Der er også mulighed for familiesamtaler til hele familien - alt efter jeres behov. ATT's familieterapeut kan hjælpe med at tage fat i det, som er svært i forhold til at være ramt af PTSD, og I kan få støtte og forslag til værktøjer til at håndtere en svær hverdag, også for børn og unge i familien. 

Derudover tilbyder ATT gruppeforløb for voksne pårørende samt gruppeforløb for børn og unge. Her kan man møde andre pårørende, som forstår, hvordan man har det, og som man kan dele erfaringer med.

Erfaring viser, at mennesker med en psykisk lidelse kan opnå en højere grad af livskvalitet, hvis de pårørende inddrages. Samtidig kan det skabe større åbenhed og tryghed i familien - for både børn og voksne.


Siden er sidst opdateret d. 03-10-2017 af Psykiatrien i Syddanmark.



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt